Hvordan blev du inspireret til at studere arkæologi; og til at forske i dit/dine specielle emner bagefter?
Jeg blev interesseret i arkæologi efter som ca. 10-årig at have læst en børnebog om opdagelsen af Tutankhamons grav. Interessen for arkæologiske tekstiler begyndte, da jeg som 17-årig var på arbejdslejr i Historisk-Arkæologisk Forsøgscentret i Lejre, hvor væver Nina Rathje lærte mig at spinde på håndten.
Hvordan har faget udviklet sig, siden du startede som studerende?
Det er blevet meget større, både mht. personer og indhold. Fagets indhold er langt mere nuanceret (bl.a. har organisk materiale fået en langt større plads), og nye metoder har muliggjort en lang række analyser der giver oplysninger vi kun kunne drømme om i 1968.
Hvordan og hvad har du bidraget med?
Med at etablere arkæologiske tekstiler som et respektabelt forskningsfelt.
Hvilke af dine publikationer vil du anbefale til almindelig læsere, der vil vide mere? Og til studerende?
Almindelige læsere: Artikler i de populærvidenskabelige tidskrifter SKALK (1977/2, 1984/2, 1985/1 og 4, 2012/2, 2013/2 og 5), ARKEO (1991/2), SPOR (1987/2, 1994/1, 1997/2, 1999/1, 2001/1, 2004/1, 2014/1); studenter: bøgerne Forhistoriske tekstiler i Skandinavien (1986), North European Textiles until AD 1000 (1992), og Bronze Age Creativity: Textiles, Clay and Metalworking (under udgivelse).
Hvad læser du i øjeblikket? Er der en forfatter, en bog, en film, et teaterstykke, maleri eller en bygning, som du synes er specielt spændende?
Har netop genlæst Colleen McColloughs Masters of Rome serie: 7 tykke bind der fortæller om den romerske republiks sidste tid og etableringen af kejserdømmet på en måde der både er godt researchet og samtidig så velskrevet at man knap kan lægge dem fra sig.
Hvem, synes du, har bidraget mest eller meget til dit fag?
Pionererne, Margrethe Hald, Bjørn Hougen, Agnes Geijer, Grace og Elisabeth Crowfoot, Emil Vogt, Rodolphe Pfister, Karl Schlabow, Marta Hoffmann m.fl. Uden deres indsats var textilarkæologi aldrig blevet et fagfelt.
Hvis du havde muligheden, ville du i dag havde forsket i den samme retning? Er der andre veje, du kunne have fulgt, i.e. roads not taken?
Måske nok, men: je ne regrette rien.
Hvordan synes du, at mennesket har udviklet sig igennem historien, især i forhold til den store folkevandring i verden i dag?
Der er intet nyt under Solen! Midlerne varierer efter hvad der er politisk korrekt. Den romerske hærfører Marius standsede de germanske stammer Kimbrernes og Teutonernes vandringer i to slag i 102 og 101 f. Kr. Et sted mellem 300.000 og 500.000 germanere blev dræbt eller solgt som slaver, og begge stammer tilintetgjort. Det var den tids løsning. 500 års senere blev det vestlige romerrig løbet over ende af andre germanske folkeslag. Nu kunne vandringen ikke stoppes, og man justerede sig efter den nye orden.
historienshaandvaerk 